I skal bo i Hyttebo, som er en hyggelig primitiv hytte med et lille anex, her er alt hvad I får brug for. Der er plads til 4 personer i hytten og yderliger 2 i anekset. I hytten er der overdækket terrasse, havemøbler, grill, udendørs bad og das. Til gengæld er der ikke tv eller wifi.
Fredag:
- Ankomst efter kl 14
- Indkvartering
- Rundtur på min Farm, hvor vi hilser på hestene.
- Egentid
- Bålhygge og/eller solnedgang
Når I ankommer tager jeg imod og viser jer til Hyttebo, som ligger et par hundrede meter fra min farm. Hvis I har bestilt med forplejning, er køleskabet fyldt og der ligger opskrifter på, hvordan I kan tilberede maden.
Lørdag:
- Kl. 10 ridetur i Nationalpark Thy omkring Vandet Plantage. Undervejs spiser vi madpakker og nyder udsigten over Vandet Sø og Vesterhavet, hvis vejret tillader det.
- Afslapning og egentid
- Vilmarksbad
Lørdag morgen mødes vi kl 10 ved ridebanen. Herefter lærer vi hestene at kende, strigler og sadler op og så går turen ud i skoven, hvor vi skal opleve naturen på nær hold. Vi rider på små stier gennem den unikke natur i Nationalpark Thy. Vi rider i det tempo, der passer til jer. Madpakken nydes med udsigt over Vandet Sø.
Eftermiddagen og aften kan I bruge som I vil. Jeg giver gerne råd og vejledning til, hvad der er hver at se i området.
Lørdag aften er der mulighed for en tur i vildmarksbadet, som er placeret i haven.
Søndag:
- Kl. 10.30 vandretur. Her skal vi på vandretur i helt unik natur ca. 6-8 km med pauser og smukke udsigter. Undervejs spiser vi madpakker til lyden af Vesterhavets brusen.
- Kl ca. 15 er det tid til at tage hjem med rygsækken fuld af nye oplevelser.
Søndag mødes vi igen ved 10-11 tiden. Men i dag skal vi ud og vandre i klitheden, hvor terrænet virkelig bærer præg af den barske vestenvind. Det er en 6-8 km’s tur gennem kuperet terræn ned til havet. Vi holder flere pauser og spiser madpakken i klitterne til lyden af Vesterhavets brusen.