En ny mulighed i Thy

”Rideruten Thy” er en markeret rute gennem Danmarks største Nationalpark – Nationalpark Thy. Ruten strækker sig over 100 km gennem den barske, men smukke, natur; gennem skov, til ferske søer, langs havet og ad lange stier med udsigt over klitheden.
 
Udover den flotte natur, afveksles der med korte strækninger langs offentlig vej og ledes ind i lokale turistbyer (Svankjær, Klitmøller, Nors, Ræhr). Udover den markerede ridesti, er der etableret små lokale ruter med start og slut samme sted, samt rig mulighed for at udforske naturen udenfor de afmærkede ruter.
 
På ruten er der indtænkt gode overnatningsmuligheder for både hest og rytter. Der er et hav af muligheder, i form af pausefolde, shelterpladser, bed & breakfast, hestehotel, guidede rideture og mange andre faciliteter, der gør netop din oplevelse af ruten fuldendt.

Din Ferie - Dine Oplevelser!

Hvis du bliver træt i bagen af at sidde i sadlen, byder Thy også på mange andre oplevelser. Dem finder du blandt andet på Thy360, der giver et fantastisk overblik over kulturelle arrangementer, såsom udstillinger, koncerter, sports-arrangementer, teater, naturvejledning, osv. Endvidere kan du klikke ind på Thy Turistbureau, der giver et godt overblik over seværdigheder og oplevelsesturisme i Thy - samt mulighed for at leje bil og meget andet....

Kort over Rideruten Thy !

 

Thy Ridesafari

Tre dage på hesteryg gennem Nationalpark Thy - All inclusive, og med rå luksus !
 
Oplev Danmarks eneste vildmark til hest – og uden at skulle tænke på, hvordan du finder vej, hvordan du får transporteret din bagage, hvor du skal sove, indkøb og hvor du skal spise. Læs mere

Andre nyttige links: